Efterskolernes dag er aflyst


Vi har efter anbefaling fra Efterskoleforeningen valgt at aflyse efterskolernes dag. Det er vigtigt at alle føler sig trygge, når man skal besøge sin måske kommende efterskole. Det vil også være forfærdeligt for vores supersøde elever, hvis de skulle miste noget af deres efterskoleår, grundet smitte udefra.

De som har tilmeldt sig dagen vil i denne uge få en mail om hvilke muligheder vi kan tilbyde for besøg senere på året.

Det er ikke let valg at aflyse en så vigtig dag, men det er bedre at være på den sikre side end at tage risikoen for smitte.

Vi håber på jeres forståelse.

Efterskolernes dag


Efterskolernes dag bliver holdt den sidste søndag i september kl. 13-17. Det fungerer som et åbent hus arrangement, hvor du kan gå rundt på egen hånd og suge indtryk til dig. Du kan også få en rundvisning på skolen af vores nuværende elever og tale med lærerne.

På dagen vil du opleve, hvad det vil sige at gå på Nørre Åby Efterskole. Og du kan få svar på alle dine spørgsmål. Vores elever, lærere og sekretærere står klar til at svare på spørgsmål om alt fra sengetider, lektier og aktiviteter i weekenderne til indmelding, vasketøj og økonomi. Selvfølgelig serverer vi hjemmebagte boller og kage og giver dine forældre en kop dampende varm kaffe i hånden.

Mange mennesker med mange interesser


Hos os kan du vælge mellem 10 linjefag og sammensætte dem på din helt egen måde. Det betyder, at du kan gå på for eksempel en fodboldefterskole, en musikefterskole eller en designefterskole. Eller du kan kombinere “Drama og teater” med “Dykning og friluftsliv”. Det er op til dig.

En ting er de mange interesser, du selv kan dyrke. Noget andet er, hvor fedt det er at gå på en efterskole med folk, der har mange forskellige interesser. For dét er fedt.

Oplev, hvorfor vi siger, at Nørre Åby Efterskole er mange efterskoler i én efterskole


Vi har jo sagt, at vi ikke er som de andre. Vi er anderledes. Og det er vi blandt andet også, fordi vi er noget så underligt som mange efterskoler i én efterskole. Det kan du opleve til Efterskolernes dag hos os.

Vi er nemlig en:

Drama- og teaterefterskole

For alle, der drømmer om at stå på en scene og prøve sig selv af.

Musikefterskole

For dig, der brænder for at spille og optræde med musik.

Danseefterskole

For dig, der elsker at danse til fede rytmer og koreografier.

Designefterskole

For alle, der vil fordybe sig i den kreative proces fra ide til færdigt design.

Kreativ efterskole

For dig, der vil udfordre og arbejde med dine kreative ideer.

Animation- og filmefterskole

For dig, der vil arbejde med storyboards, stop-motion, optagelser og podcasts.

Fodboldefterskole

For dig, der ånder og lever for fodbold eller bare rigtigt godt kan lide at spille bold.

Lad os vise dig hvorfor på Efterskolernes dag.