En fortælling om: Verdenen uden for
Jeg lever så godt i mit eget land,
her lider jeg hverken drab eller krig,
nu skal jeg passe min have med vand,
her er ingen død så lang jeg kan se.
Mine kolde øller står på mit bord,
min plæne er slået ved morgenstunden brud
jeg er ikke en del af geværnes kor,
eller en som rander med krudt og sod.
Jeg vil ikke have skud i min have,
de store kanoner kommer aldrig her,
nu vil jeg hen og forkæle min mave,
lad de andre stå i bombernes skær.
De tomme øller står ved min højre side,
maden smagte mig og der lige nok,
nu vil jeg i min seng mig smide,
af med mine stramme sko og højre sok.
Nej i mit land har jeg intet at frygte,
vi er klogere end magthaverne store hære,
man advarer mod fjender men det bare et rygte,
jeg har fundet én som jeg vil kalde min kære.
En fortælling om: Landet vi lever i
Jeg lever i mit eget dårlige land,
momsen, skatten og de forpulede indvandre mænd,
her har vi ingen sol eller varmt sand,
den røde politik der ikke ved hvor den vil hen.
Hvad skal der blive af vores kære små?
de andre uden for har det så dejligt,
om nogle år kan vores økonomi ikke længere gå,
i omverdenen spadserer de rundt så fejeligt.
De andre griner sikkert og vist af os,
det kan jeg også se grund til,
men ingen skal grine af mig igås!
mon de fattige i Afrika også har en grill?
Tilslut vil jeg også gerne bare nævne,
at ikke alle kan se ned på mit land,
og senere skal vores politik nok igen sig hævne,
for det de fattige som har det varme sand.
En fortælling om: Ondskab?
Ondskab er noget som ikke findes,
gerninger vi hader og skaber afstand mod,
gør du onde ting du burde med lænker bindes,
du må være et monster der inhalere sod.
Ondskab er et fænomen mange vil se,
ondskab er noget ingen kan li’
ondskab er noget du ikke kan forhindre ske,
folk glemmer at stoppe op og tælle til ti.
Resten af digtet vil du ikke tro mine ord,
dumme ting du ikke vil have jeg siger,
men ondskab er kun noget der i dit hoved som bor,
ondskab er kun nogle navne som folk tiger.
Ondskab er ikke et fænomen som findes,
Ondskab er noget som du bare selv mener,
Ifølge nogle folk er det forkert du bindes,
ondskab kan være noget som i dine gener ligger.
Mener du at mine ord er onde?
sig mig hvad du selv vil tro,
synes du ikke at mine ord er sunde?
ord er noget som kan være den lille snu.
En fortælling om: Lykken
I mit hjerte er der stor lykke,
jeg kæmper og puster for at holde om den,
omkring spreder min lykke hygge,
folk har det overalt hvor de går hen.
Kærlighed kan beskrive lykken godt,
du vil elske og mæske med din kære,
lykken ligger i selv det som er småt,
en verden uden lykke kan der ikke være.
krig og drab fjerner folks håb,
lykken vil forsvinde uden varsel,
kan I ikke høre deres grædende råb?
ikke alle kan gå på ferie med barsel.
lykken vil aldrig forsvinde fra dit hjerte,
hold fast i det du elsker og bære,
min lykke er med og sikre mod smærte,
til sidst vil jeg kalde dig min kære.
En fortælling om: Mørket omkring os
Mørket kommer altid når solen går ned,
mørket er noget som vi alle vil kan se,
mørket omklamrer folk som kun er ked,
mørket får folk i kirker for at be’.
Vi lever hverdag med den sorteste mørke,
vi har kun vores indre lys tændt,
i Afrika har de den mørkeste tørke,
de hænger svagt i livet så spændt.
Nu det ikke for at gøre i andre bange,
vores liv holder vi alle sammen tæt,
men en dag kommer døden med sine sange,
og den gamle mand ville være mit gæt.
Musikken lyder bedst den sidste gang,
vi alle kommer gennem det en dag,
men dette er ikke min sidste sang,
og jeg har endnu ikke en kiste smag.
Hvis du læser og lytter til mine ord,
Så omfavner jeg dig med mit eget lys,
vi synger alle i det samme kor,
sammen holder vi væk dødens gys.
En fortælling om: Livet
Jeg lever så godt i mit eget liv,
for mig sker der intet ondt,
mit farligske våben er en køkkenkniv,
jeg har levet i travede år så sundt.
Mit fjernsyn står tændt i min dejlige stue,
jeg henter snart mine to kære børn,
jeg skal huske deres varme vanter og hue,
de leger sikkert så jeg tager min tørn.
Min kone kommer hjem til aften tid,
der har jeg lavet en god bøf til mad,
så hvisker jeg: ”Du er så blid”
efter forsvinder alt vor had.
ja livet er det største alle har,
du skal nyde det gennem alle dine år,
nogen lider mørke men vær nu klar,
med tiden healer alle sår.
En fortælling om: Livet
Livet er det smukkeste der findes,
det er et barn som lærer at gå,
thi dig og dine forældre I sammen bindes,
til den dag de har lært dig at stå.
Du kan aldrig undgå dit liv,
genveje kan du ikke bruge der,
tag dig sammen, hold og bliv,
så længe du stadig er her.
For alle omkring elsker dig,
livet er en kæmpe gave,
kom nu og sæt dig sammen med mig,
det for tideligt for paradishave.
jeg har nogle kloge ord til alle,
blive sættende og lyt min ven,
gå ud i livet og nik den en skalle,
til sidst skal du nok finde vej der hen.
En fortælling om: Noget anderledes
Alt er bare som noget anderledes i dag,
men det er også til min smag,
det vil bare køre rundt i mit hoved,
som sejler det rundt på en sømand skude.
Det hele det er anderledes nu,
ja det hele det er anderledes nu,
har læst alt mit arbejde nu?
hvorfor læste du alt mit arbejde nu?
Det hele er bare som nyt,
men jeg skriver stadig som i går,
men det efter den første kaffe tår,
alt var som:” Skidt pyt”.
Mine rim er ikke de samme nu,
jeg hader alt det som sker,
ja faktisk gider jeg ikke mer´,
nu giver mine rim mig deja-vu.
Men nu sker det i sidste ende,
at alt føles igen som før,
hvordan kan det overhoved henne?
måske gik jeg ind af den rigtige dør.
En fortælling om: Forkert kærlighed
Du får en kæreste og du glad til mode,
du går med dem du kender som du plejer,
men så begynder de at dunke dig i dit hoved,
fordi du ikke har givet din nye, alt hvad du ejer.
Inden i hader du det, men tier kun,
du går bare der og høre deres klager,
de finder de dyre ting til den søde hun,
den helt specielle chokolade, som de smager.
Du føler noget er helt forkert,
den følelse du fik fra start,
mens de andre siger du gør noget kært,
ved du at du må slå op, og det skal være snart.
De siger: ”gør dit gør dat”,
Du finder det plat,
Nu må det være slut,
Du føler dig helt mut.
Jeg ved du ikke tør, men du skal,
gør det inden, det hele bliver værre,
du føler hendes ansigt ikke er dit kald,
husk at sige: ”det ikke dig, det mig desværre”
Skrevet af Jens-Henning Hansen