Leder du efter en efterskole på Fyn? Med et stærkt fællesskab og plads til at være lige præcis den, du er?
Så behøver du ikke at lede mere. Vi bor på Vestfyn cirka 12 km øst for Middelfart, tæt ved motorvej og jernbane. Altså meget centralt i Danmark. Men allervigtigst: her dyrker vi fællesskabet og giver plads til personligheder.
En efterskole i en hyggelig fynsk provinsby
Vi ligger i Nørre Åby, som er en mindre fynsk provinsby. Her er ganske glimrende indkøbsmuligheder, hvis vi selv skal sige det . Vi har fire supermarkeder, to genbrugsbutikker og en farvehandler (hvis nogen skulle være interesseret). Efterskolen er en naturlig del af vores lokalsamfund, og vi holder af at bidrage til byen omkring os - ligesom vi har god gavn af vores nærmiljø.
En efterskole på Fyn med elever fra hele landet
Fordi vi er en efterskole på Fyn, har vi elever fra hele landet. Det er vi rigtigt glade for, da det har mange fordele. Det er for eksempel altid let at finde nogen at følges hjem med. Og fordi du både går på efterskole med landmanden fra Jylland og hipsteren fra København, bliver dine fordomme om andre mennesker udfordret fra første dag.
Vores elever vælger også vores efterskole her i Nørre Åby, fordi vi tilbyder mange forskellige liniefag som for eksempel musik, fodbold, drama, dykning, animation og film, design, dans og kreative fag.
Sådan finder du os
Du kan finde vores efterskole ved at dreje fra ved motorvejsafkørsel nr. 57, køre sydpå mod Assens og følge skiltene til skolen til højre.
Du kan selvfølgelig også tage toget til Nørre Aaby station – hvor du enten skifter tog til regionaltoget i Middelfart eller Odense.
Nørre Åby Efterskole
Olaf Nielsensvej 7
5580 Nørre Åby
Kontor: 64421121
Mobil: 29663734