På udkig efter en kreativ efterskole, hvor du kan arbejde med din kunst? Så er du landet det helt rigtige sted.


Kreativ er et populært linjefag, hvor du får lov til at arbejde i dybden med kunst og blive inspireret til at udvikle dig, uanset om du er nybegynder eller har arbejdet med billedkunst og håndværk før.

Lad dig opsluge og udvikle i den kreative proces


Lad dig opsluge af den kreative proces i det her linjefag. Vi bruger vores hænder til at skabe kunst og til at lade os begejstre og åbne helt op. Det her er altså for dig, der ikke kan lade være med at være kreativ. Og for dig, der elsker kunst.

I løbet af et skoleår har vi forskellige forløb, hvor vi arbejder med forskellige materialer, teknikker og kunstarter som: smykker, læder, skulpturer, collager, syning, masker, grafik, ler og tegning. Fælles for alle typer af forløb på linjefaget er, at du selv er udøvende. Og er klar til at udvikle dig undervejs.

Her er nogle af forløbene på linjefaget.

Akvarel


Når du maler med akvarel (vandfarver), får du smukke og sanselige malerier. Disse malerier bliver oftest bedst, når du maler dem færdige på et par timer. Det er både fordelen og ulempen ved akvarel. Vi arbejder med både akvarelblyanter- og brikker. Vi arbejder i forskellige teknikker som vådt i vådt, afdækning, lasering, salt og lag på lag. Og så lader vi os inspirere. Nogle gange inde. Nogle gange ude. Vi bruger stilleben, musik og fantasi.

Akryl, stencil-art og sampling på lærred


Forbered dig på et bombardement af viden, teori og masser af maling på fingrene. Vi taler om farvelære og komposition. Om balancer i et maleri og farvernes indflydelse på billedets udtryk. Du kommer til at arbejde med blandt andet PowerTex og lærer at lasere, spartle, krakelere og male med pensel, klude, plastikpose og fingrene. Sampling giver dig fede muligheder for at overføre fotos, tekst og egne tegninger til lærredet, mens vi lader os inspirere af streetart-kulturen i stencil-art med udskårne stencils, mønstre og spraymaling. Du vil med andre ord få afprøvet både klassiske og moderne teknikker og udtryk på dette forløb.

Grafisk tryk


Det er sådan lidt noget særligt, måske lidt fjollet endda. Men vi er lidt glade for den. Vores lille grafikpresse. Den giver os muligheden for at arbejde med linoleumstryk, monotypier, polyplastskum, collografier og raderinger. Så det er før set, at vi har været ovre i køkkenet for at hente tomme mælkekartoner og andet emballage og forvandlet det til kunst. Du kommer også til at elske den lille grafikpresse.

Ler og skulptur


Vi går ikke ned på udstyr her på efterskolen. Vi har både en keramikovn og en rakuovn, og vi er ikke bange for at bruge dem. På forløbet med ler og skulpturer lærer du om lers muligheder og begrænsninger. Og så får vi styr på plade- og pølseteknikkerne og prøver også at støbe med støbeler. Vi er ret vilde med rakuteknikken her på stedet, fordi det giver så smukke resultater. Vi arbejder både med almindelig raku og naked-raku. Et must at prøve for dig, der også er en kreativ ildsjæl.

Genbrugskunst/DIY


Enhver ting fortjener at blive til noget nyt. Sådan har vi det. Og her i genbrugskunst/DIY kan du få lov til at give forskellige ting nyt liv. Det er dine ideer og det muliges kunst, der er udgangspunktet. Vi udfordrer dig og spørger: Kan du skabe noget smukt og brugbart af andres skammel? Kan du?

Tegning


Der er to varianter af det her forløb. Enten den ene eller den anden. Den ene variant er et kursus fra bunden, hvor du lærer at tegne ved at se rigtigt på tingene. Den anden variant går vi direkte på med kul, blyant eller pen. Alle tre helt enkle redskaber med stor virkning. Det afhænger lidt af, hvor lang tid vi har, og hvor langt, vi når, men vi kan også arbejde med perspektivtegning, hurtigtegning, croquis, skitser i naturen eller detaljetegning.