Computer- og internetfaciliterne på en efterskole som Nørre Åby Efterskole.


Medbring gerne din egen computer eller tablet. Vi stiller også nogle til rådighed. Og bare rolig, forbindelsen er i orden - det har vi sørget for.

Trådløst internet og adgang


På Nørre Åby efterskole er der trådløst internet i alle klasselokaler og studieområder. Vi bruger det i undervisningen og i stilletimen til lektierne. Resten af dagen er åbent for internettet til eget brug (som for eksempel Facebook, mail, youtube, osv.). Vi har en fiberforbindelse på 200/200Mbit - vi orker ikke mindre.

Google Apps for Education


Det skal være let at dele vores arbejde med hinanden. Derfor bruger vi Google Apps for Education på efterskolen. Hvis du ikke kender det, så lærer du det hurtigt. Vi er vilde med det, og det er vores elever heldigvis også.

Ordbogen.com


Gamle og tunge ordbøger hører fortiden til her på Nørre Åby Efterskole. Vi stiller adgang til ordbogen.com til rådighed, så lad din mors røde ordbøger blive hjemme.

Skole IT


Hånden på hjertet, vi elsker efterskolelivet og bruger mest muligt tid på det. Derfor har vi valgt Skole IT som leverandør, så er vi altid sikret et stabilt netværk og kan koncentrere os om dig og de andre elever. Tak, Skole IT.

Projektor og interaktiv tavle


Alle vores klasselokaler har en projektor, så vi kan kaste vores vigtige tanker og ideer op i stort format på væggen. Intet mindre end det. Vi har også en interaktiv tavle i et enkelt lokale.

Medbring gerne selv


Medbring gerne din egen bærbar eller stationær computer eller din tablet. Vi stiller også selv nogle til rådighed med printer tilsluttet.

Linjefag i animation og film


Vi har licens til mange af de store programmer, som du får lov til at prøve kræfter med i linjefaget animation og film.