Fodbold eller musik? Dans eller design? Du behøver slet ikke at vælge - du kan få det hele her hos os.


Hver eftermiddag giver vi din indre nørd frit spil. Og lader dig skabe dig lige præcis det efterskoleår, du drømmer om. Med de linjefag, du brænder mest for.

Du bestemmer - det er dit efterskoleår


Du er ankommet til en efterskole, der er lidt anderledes. Og lige præcis det her med linjefag er en af grundene til, at vi kan kalde os anderledes end de andre. Vi har nemlig ikke kun én linje på vores efterskole. Vi har ti linjer. Og det bedste af det hele er, at du ikke behøver at vælge kun én linje. Du kan vælge op til fire linjer i løbet af et år og fordybe dig i dem. Eller du kan vælge det samme linjefag hele året igennem og specialisere dig. Det er op til dig.

Vælg mellem efterskolens 10 linjer


Om du går all in på ét linjefag og dedikerer dit efterskoleår til fodbold, eller om du prøver flere linjer af - det er 100% op til dig. Vi tilbyder de fleste af linjerne hele året.

Teater og Drama


Drømmer du om at stå på en scene og prøve dig selv af som skuespiller? Eller måske har du allerede fundet ud af, at teater, skuespil og drama er din helt store interesse? Her er plads til alle, bare du holder af teater og af at være på.

Læs om Teater & Drama

Dans


Om du kan danse gennem hele efterskoleåret? Naturligvis. Og til fede rytmer endda. Det her linjefag er perfekt til dig, der vil udfordre dig selv. Og til dig, der har lyst til at lære og forbedre dig selv indenfor de forskellige genrer i dansens verden.

Musik


Det her linjefag er skabt til dig, der brænder for at spille og optræde med musik. Vi tillader os at nørde helt igennem og forsvinde ind i musikkens verden. Uanset om du er øvet eller nybegynder, får du noget ud faget. Vi opdeler undervisningen efter niveau.

Fodbold


Om du ånder og lever for fodbold eller bare rigtig godt kan lide at spille bold, er det her linjefag perfekt til dig. Vi er ambitiøse og vil udfordre dit spil uanset dit niveau. Her er plads til alle, der elsker at spille fodbold.

Kreativ


Lad dig opsluge af den kreative og kunstneriske proces. Vær klar på at blive udfordret og udviklet. Og få nye ideer sammen eller hver for sig. Mulighederne er mange her på linjefaget. Vi laver kunst af lidt af hvert, blandt andet smykker, ler, grafik, tegning, collager og skulpturer.

Læs om kreativ-linjen

Design


Kan du heller ikke lade være med at tænke design? Så har vi linjefaget til dig - om du fordyber dig i design i en enkelt periode eller vælger designlinjen hele året, er op til dig. Fordyb dig i smykkedesign og tøjdesign og få masser af inspiration til hele processen fra ide til design til færdigt produkt.

Læs om designlinjen

Film og animation


Elsker du også film, animation og computerspil? Altså som i at lave film, arbejde med animation og skabe computerspil? Her kan du få lov til at skabe dit eget computerspil, lave dit eget storyboard, bruge stop-motion-teknikker og filme scener. Steven Spielberg, anyone?

Læs mere om film- og animationsfaget

Psykologi og filosofi


Både psykologi og filosofi er to fag, der ikke på den måde larmer ret meget. Men tro os, når vi siger, at her er knald på. Om du overvejer at uddanne dig til psykolog eller filosof eller bare elsker at tale om livets store spørgsmål og om, hvorfor vi gør, som vi gør, er det her linjefag noget for dig. Psykologi og filosofi er to små forløb, som vi udbyder én enkelt gang i løbet af skoleåret.

Læs om linjefaget

Crossfit, boksetræning og løbetræning


Der er altså bare noget ved det, når man lige slår sin egen personlige rekord en tirsdag eftermiddag, ik? Linjefaget er for dig, der bare skal op på max-puls og syre lidt til i musklerne hver dag.